Nyt og spændende projekt for sydøstjyllands politi

Norconsult skal medvirke til at Sydøstjyllands Politi kan flytte deres hovedkvarter til nye og forbedrede rammer. Den nye Hovedpolitistation i Horsens er en transformation af VIA University Colleges bygning på ca. 15.000 m2, og skal huse 400 medarbejdere.

Projektet udarbejdes for M+ Ejendomme i et samarbejde imellem vores afdeling i Viborg, RUM Arkitekter og underrådgivere Brandgruppen ApS og Gade Mortensen Akustik A/S. Projektet omfatter både nyistandsatte lokaler og udearealer til Politiets materiel mm., og udvider rammerne og derved forbedrer forholdene for at betjene borgerne samt den operative drift af politikredsen. Projektet forventes af stå færdigt i sommeren 2026.

I Norconsult glæder vi os over tilliden til opgaven, samt til at bringe vores erfaring fra bl.a. Østre Landsret, Silkeborg Politistation og Politiskolen i Vejle i spil i dette spændende projekt.