Afdelingsleder for Projektledelse i Herlev

  • Fast stilling
  • Ansøgningsfrist: 01.10.2025

Arbejdssted: Herlev

Har du solid erfaring med ledelse og lyst til at stå i spidsen for en afdeling med dygtige og selvkørende projektledere – og samtidig bidrage til den strategiske udvikling af Norconsult?

Vi søger en afdelingsleder til vores projektlederafdeling i Herlev, som vil få ansvaret for både den daglige ledelse og den fortsatte udvikling af afdelingen. Du bliver en central figur i et stærkt fagligt miljø, med erfarne og velfunderede kollegaer, der yder projektledelse på større komplekse projekter indenfor alle segmenter, lige fra boliger, kontorer, hospitaler og laboratorier.

 

Hvad kan vi tilbyde dig

Som afdelingsleder bliver du en del af ledergruppen i Herlev og samtidig en del af Norconsults ca. 570 medarbejdere i Danmark. Du får en nøglerolle i en veletableret og ambitiøs virksomhed, hvor du vil få ansvaret for bemanding og ressourcestyring i din afdeling og samtidig bidrage til tilbudsudarbejdelse, kunde- og samarbejdsdialoger og kontraktstyring på tværs af vores projekter.

Som afdelingsleder er du med til at udvikle og sikre opfyldelsen af kontorets strategiske målsætninger i Herlev og Norconsults overordnede strategi i Danmark. Du vil samtidig arbejde med proaktiv kvalitetsledelse og sikre, at vores projekter leveres med høj kvalitet og professionel styring.

 

Hvem er du

Du har mindst 10 års erfaring med projektledelse og ledelse generelt, herunder dokumenteret erfaring med ledelse af teams eller afdelinger inden for byggeriet. Du er en stærk kommunikator, der trives med at bygge relationer – både til dine medarbejdere, tværfaglige kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du har en veludviklet kommerciel forståelse og evner at se både forretningen og menneskene i organisationen. Du fungerer som en rollemodel for projektledelse og er med til at skabe bro mellem projektledere og de faglige netværk i Norconsult.

Du arbejder struktureret og strategisk, og du er vant til at tage ansvar og gå forrest. Du tror på, at digitale værktøjer kan effektivisere og styrke vores måde at arbejde på – og du har lyst til at drive denne udvikling sammen med os.

 

Tiltrædelse

Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

 

Ansøgning

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til udviklingsdirektør Jonas Højriis på +45 2540 7436

 

Om Norconsult i Danmark

Norconsult Danmark A/S har omkring 570 medarbejdere og kontorer i Herlev, København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenaa, Esbjerg, Horsens og Smørum. Vi tilbyder rådgivning inden for byggeri, anlæg, digitalisering, miljø og Life Science – med høje faglige standarder og lokal forankring. Norconsult kombinerer nordisk interdisciplinær viden med lokale løsninger og er en del af en koncern med ca. 6.300 medarbejdere i omkring 140 kontorer på tværs af Norden.

 

Om Norconsult

Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.

  • Jonas Højriis

    Udviklingsdirektør

  • Kontakt os