Norconsult vinder miniudbud på ny udrykningsgarage i Thisted

En ny garagebygning, undervisnings- og kontorfaciliteter og et auditorie skal styrke beredskabet i Nordjylland og udbygger Norconsults samarbejde med Forsvaret

Norconsult Danmark og Nordic Office of Architecture har vundet miniudbuddet om projektering af en ny udrykningsgarage og undervisnings- og kontorfaciliteter og auditorie for Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted. Projektet gennemføres under Forsvarets rammeaftale for totalrådgivning og bliver et centralt element i udviklingen af et moderne og effektivt beredskabscenter.

Selve garagebygning etableres i projektets første etape med 16 vognbaner til udrykningskøretøjer samt tilhørende støttefunktioner som depotrum, teknik, vådrum beskidt-til-ren-brandmand og faciliteter til specialudstyr. Projektet rummer desuden en robust og gennemarbejdet disponering, der skal sikre optimale forhold for hurtig udrykning og daglig drift.

Projektet rummer desuden en robust og gennemarbejdet disponering, der skal sikre optimale forhold for hurtig udrykning og daglig drift.

”Det betyder meget, at Forsvaret igen viser os tillid,” siger Christian Corydon, direktør for Norconsult i Jylland. ”Vores hold har solid erfaring med projekter af denne type, og vi ser frem til at bidrage til et endnu stærkere og mere moderne beredskab for Beredskabsstyrelsen Nordjylland.”

”Projekter som dette er et godt eksempel på, hvordan vi – hver eneste dag – arbejder for at forbedre hverdagen for både brugere og samfundet omkring os,” tilføjer han.

 

Et komplekst projekt i særligt terræn

Det kuperede og kystnære område omkring Simons Bakke stiller store krav til både konstruktion, materialevalg og logistik. Norconsults tværfaglige team bringer kompetencer i spil inden for arkitektur, ingeniørfag, arbejdsmiljø, miljøforhold, geoteknik og projekteringsledelse for at sikre løsninger, der er både funktionelle, driftssikre og fremtidssikrede.

 

Stærkt samarbejde på tværs af organisationer

Projektet udføres i tæt partnerskab mellem Norconsult Danmark og Nordic Office of Architecture. Sammen har de to virksomheder opbygget en stærk fælles praksis for komplekse opgaver under Forsvarets rammeaftaler.

Visualisering Sweco Architects