Foto

Forsvar og beredskab

Norconsult er en stærk og langsigtet samarbejdspartner for både den offentlige forsvarssektor og forsvarsindustrien. Med dyb tværfaglig ekspertise og en bred nordisk tilstedeværelse bidrager vi til at styrke beredskabet – på tværs af sektorer, fagområder og landegrænser.

Dette kan vi hjælpe dig med

Norconsult – en stærk partner for forsvar og beredskab

Norconsult er en stærk og langsigtet samarbejdspartner for både den offentlige forsvarssektor og forsvarsindustrien. Med dyb tværfaglig ekspertise og en bred nordisk tilstedeværelse bidrager vi til at styrke beredskabet – på tværs af sektorer, fagområder og landegrænser.

I snart 100 år har Norconsult været med til at udvikle og forme samfundet. Vi ser det som en central del af vores ansvar at styrke både tryghed og modstandskraft, og derfor er forsvar og beredskab et strategisk fokusområde for os.

Vi leverer robuste og helhedsorienterede løsninger – fra planlægning og projektering til udførelse og drift – til både forsvarsindustrien og den offentlige sektor. Vores styrke ligger i evnen til at arbejde på tværs af markedsområder: fra solide bygninger og effektiv infrastruktur til digitale løsninger og bæredygtige valg, der holder i længden.

Med en stærk nordisk tilstedeværelse og mange års erfaring fra komplekse projekter med høje krav til sikkerhed og leveringssikkerhed, bidrager vi med strategisk indsigt og kvalitet gennem hele projektets livscyklus – fra de tidlige analyser og langsigtede planer til realisering og evaluering.

At bygge for fremtiden handler om at løse nutidens behov og samtidig forstå de udfordringer, vi som samfund skal kunne modstå i morgen. Som et af Nordens førende rådgivende ingeniørfirmaer har vi både kapaciteten, kompetencerne og samfundsforståelsen til at gøre en reel forskel. For tryghed skabes ikke, når krisen rammer – den skal planlægges, testes og implementeres på forhånd.

Det er vores opgave.

 

Et stærkt samarbejde med Forsvaret

Norconsult Danmark har gennem vores rammeaftale om totalrådgivning på Forsvarets bygningsmasse et tæt og tillidsfuldt samarbejde med det danske Forsvar.
Sammen med vores partnere i Nordic Office of Architecture tager vi dette ansvar alvorligt – ikke blot fordi vi kan bidrage med solid faglig ekspertise, men fordi vi ser det som en vigtig del af vores samfundsansvar at styrke nationen i en tid præget af uro og usikkerhed.

Støtte til kollegaer i Forsvaret og beredskabet

Vi er stolte af nu at være officiel støttevirksomhed i InterForce Danmark.
Det betyder, at vores medarbejdere, som er tilknyttet Forsvaret eller Beredskabet – hvad enten det er som reservister eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen – fremover kan få op til 5 betalte arbejdsdage om året til uddannelse og indsats i Forsvarets og Beredskabets tjeneste.

Denne ordning er vores måde at anerkende og støtte kollegaer, der gør en særlig indsats for samfundets sikkerhed og tryghed.

Foto Rasmus Christopher Frank
Foto øverst: Morten Fredslund - nederst: Rasmus Christopher Frank
  • Lasse Hundborg

    Direktør for Byggeri Øst

  • Kontakt os