Arbejdssted: Herlev
Vi har travlt som aldrig før med spændende projekter og helt nye opgaver, og styrker derfor nu vores afdeling for arbejdsmiljørådgivning. Har du minimum 3 års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen som arbejdsmiljøkoordinator/-rådgiver, projektleder eller byggeleder, og har du lyst til at arbejde fokuseret med arbejdsmiljøkoordinering gennem alle byggeriets faser, så kan du være den, vi mangler i afdelingen.
Du bliver del af en fagligt stærk gruppe
Du bliver en del af en arbejdsmiljøgruppe, der brænder for at arbejde med arbejdsmiljø og vi oplever en stigende efterspørgsel efter arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse.
Som arbejdsmiljøkoordinator får du:
- Mulighed for at indgå i en stærk faglig gruppe, der kun arbejder med arbejdsmiljø.
- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig som arbejdsmiljørådgiver.
- Mulighed for at tage ansvar og præge teamets faglige udvikling.
- Samarbejde med engagerede og dygtige kolleger i en stor virksomhed med højt til loftet.
- En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi gør os umage for at skabe den bedste ramme for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er gode muligheder for at skabe din egen arbejdsdag. En afdeling der rummer stor erfaring og kompetence, og hvor der lægges vægt på fleksibel og selvstændig opgaveløsning med stor indflydelse og ansvar. Vores kultur er uformel, og vi prioriterer vores tætte kollegaskab højt.
Dit ansættelsessted vil være på vores hovedkontor i Herlev.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator og kommer med praktisk erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, og har et godt kendskab til byggeriets roller og processer. Derudover:
- brænder du for at koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.
- har du erfaring med at gennemføre møder og processer med flere aktører.
- har du kendskab til arbejdsmiljølovgivningen i bygge- og anlægsbranchen og praktisk erfaring med anvendelse af reglerne.
Du har en naturlig interesse i samarbejde og kommunikation mellem mennesker. Du markerer dig fagligt, men samtidig er du også lydhør over for andres input. Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver, så derfor er det vigtigt, at du selv kan planlægge og sikre fremdriften i dine opgaver.
Ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Merete Valbjørn på telefon +45 5372 1224. Der afholdes løbende samtaler, så ansøgningsfristen er indtil den rette kandidat er fundet.
Om Norconsult
Norconsult A/S er Norges største tværfaglige rådgiver med afdelinger i Skandinavien, Sydamerika, Sydafrika og Asien og beskæftiger ca. 5.500 medarbejdere. I Danmark er der ca. 550 medarbejdere med hovedkontor i Herlev og afdelinger i Aalborg, Aarhus, Ballerup, Esbjerg, Grenå, Horsens, Kalundborg, Kolding, København og Viborg.
Vores store ressourcegrundlag i Skandinavien gør os til en attraktiv og højt kvalificeret projektpartner, og især i projekter, hvor mange års erfaringer er en forudsætning for at kunne løse komplekse opgaver til den enkelte kundes tilfredshed. Vort engagement i det enkelte projekt kan både være som bygherrerådgiver, totalrådgiver eller alene at varetage de ingeniørmæssige discipliner.