Norconsult vinder totalrådgiverkonkurrence for Aalborg Kommune

Norconsult Danmark er blevet valgt som totalrådgiver på endnu et stort projekt inden for sundhedssektoren. Denne gang handler det om transformationen og udvidelsen af en eksisterende tandklinik for Aalborg Kommune. Projektet vil resultere i et specialdesignet, bæredygtigt og svanemærket tandlægecenter, der skal imødekomme behovene for kommunens tandpleje for målgruppen 0-21 år.

 

Tandklinikke skal fagne en bred målgruppe

Tandlægecentret får en særlig rolle i at favne både de yngste brugere og de unge voksne, særligt dem i alderen 18-21 år, der naturligt søger mod Aalborgs centrum tæt på universitetet og UCN. Klinikkens design og funktionalitet vil afspejle behovene for alle målgrupper og samtidig være indbydende for de unge voksne.

Med ansvar for projektledelse, arkitektur, ingeniørydelser, landskabs-arkitektur, bæredygtighed, svanemærkning og byggeledelse sikrer vi en samlet og effektiv proces fra start til slut. Alt dette sker i tæt samarbejde med landskabsarkitektfirmaet By Plus Land og sundhedseksperterne fra Nordic, der bistår som sparringspartnere.

Denne konkurrence er endnu en anerkendelse af vores tværfaglige organisation og dybdegående erfaring med sundhedsbyggerier. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Aalborg Kommune, tandlæger og sundhedspersonale for at skabe et attraktivt og funktionelt sundhedscenter til gavn for både brugere og medarbejdere.

 

Foto: Stock-foto - tandklinik