Arbejdssted: Herlev
Norconsult Danmark har travlt med mange spændende opgaver og søger derfor en konstruktionsingeniør til TRUST som er vores strategiske partnerskabskontor på Nørrebro.
Vi er etableret i et dejligt kontor på Nørrebro, 5 min. fra Søerne med god plads til alle og med mulighed for at påvirke din hverdag positivt. Men først og fremmest får du en enestående chance for at udvikle dine kompetencer inden for dit fag i et tværfagligt miljø, hvor samarbejdet er nøglen til succes.
Vi søger en medarbejder som ser mulighederne i og har lyst til at arbejde i et miljø hvor ægte tværfaglighed, samarbejde, vidensdeling, udvikling, indsigt, ansvar og tillid er helt afgørende for de gode resultater.
TRUST har udviklet en samarbejdsform, der er tillids- og interessebaseret og bygger på et gensidigt commitment. Det faste, tværfaglige leverandørteam arbejder tæt sammen på en lang række projekter og deler kontor, så alle de forskellige fagligheder såsom arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenører sidder side om side – det er dine kollegaer.
Skal du med på holdet?
Dine ansvarsområder
Du kommer til at arbejde med projekter, der berører mange forskellige områder inden for konstruktion og projektering. Konstruktionsopgaver inden for nybyggeri, renovering og foretager undersøgelser af bærende konstruktioner. Som konstruktionsingeniør hos TRUST får du en bred berøringsflade i en alsidig rolle med ansvar for bærende konstruktioner i tæt samarbejde med arkitekter, VVS, EL og VENT-ingeniører og vores totalentreprenør E&P.
Du tilbydes dermed en afvekslende hverdag med mange spændende udfordringer både på kontoret og ude i marken.
Dine ansvarsområder omfatter yderligere:
- Projektering af bærende konstruktioner i træ, stål og beton (Nybyg)
- Tværfaglig koordinering
- Mulighed for byggeledelse og fagtilsyn
Din profil
Som konstruktionsingeniør hos TRUST har du flere kasketter på. Dermed forestiller vi os, at du er uddannet konstruktionsingeniør og har en solid og bred erfaring inden for bærende konstruktioner i træ, stål og beton. Det vil være et plus, hvis du har erfaring inden for projektering af trækonstruktioner, dog er dette ikke et krav.
Du evner at levere en høj standard i dine arbejdsopgaver herunder en professionel gennemførsel af beregninger og projektering. Du har en stærk analytisk tilgang til opgaverne og et stærkt fokus på en praktisk tilgang til løsning af disse. Ligeledes er du god til at planlægge din tid og dine arbejdsopgaver og evner at holde mange bolde i luften.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med projektering af bærende konstruktioner i træ, stål og beton
- Har kendskab til et eller flere beregningsværktøjer som eks. Strusoft Dimension, FEM, Robot m.f.
- Revit
- min 5 års erfaring
Som person er du selvstændig og selvkørende i dine processer, hvor du forstår at bevare overblikket, når du arbejder med komplekse projekter. Du har en løsningorienteret tilgang til dine opgaver, og forstår at prioritere kvalitet fremfor kvantitet. Du er ligeledes imødekommende, opsøgende og nysgerrig på ny viden, og du stiller gerne spørgsmål ved eventuelle uklarheder.
Du tilbydes unikke udviklingsmuligheder
I TRUST og resten af virksomheden er der højt til loftet og godt humør. Der er selvfølgelig fri kaffe, vand frugt, samt en virkelig god frokostordning. Du får kolleger, som er engagerede og brænder for deres felt og besidder en uformel omgangstone. Ledelsen tager afsæt i tillid og frihed under ansvar, såfremt man har sine ting i orden. Jobbet er tempofyldt med stor variation i en spændende og udviklende virksomhed. Du tilbydes yderligere gode muligheder for personlig udvikling og faglig uddannelse.
Teamet består af 5 konstruktionsingeniører. Der er et godt sammenhold blandt kollegerne, og sociale arrangementer prioriteres for at styrke det kollegiale fællesskab yderligere. Omgangstonen er uformel og humoristisk i et løsningsorienteret arbejdsmiljø. Teamet har en stor faglig stolthed med fokus på at være en troværdig og professionel samarbejdspartner.
Du kan derudover trække på erfaring og sparing i moderfirmaet, hvor du bliver tilknyttet vores landsdækkende vidensnetværk med gode muligheder for efteruddannelse.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.
Om Norconsult:
Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren
Om TRUST
Norconsult er sammen med Enemærke & Petersen, Sweco Architects, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter, Lytt Landskab, Kragh & Berglund landskab samt Dominia etableret i et fælles kontor på Nørrebro. TRUST er etableret som et strategisk partnerskab med Københavns kommune for at udvikle og skabe nye samarbejdsformer. Vi bygger daginstitutioner, skolerenoveringer- og udvidelser samt botilbud for udsatte borgere.
Ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Thomas Hansen på tlf. 22 99 81 84
Thomas Abildgren Hansen
Team Leader
Kontakt os
