Konstruktør – Esbjerg/Horsens

  • Fast stilling
  • Ansøgningsfrist: 01.02.2024

Arbejdssted: Esbjerg og Horsens

Er du bygningskonstruktør, og gerne med erfaring indenfor projektering og BIM, og er du på udkig efter en arbejdsplads med et stærkt tværfagligt fællesskab, et uformelt miljø og gode muligheder for personlig udvikling, så har du muligheden her.

 

Hos Norconsult - INGENIØRVÆRKET har vi travlt med mange spændende og forskelligartede opgaver og derfor har vi brug for at udvide vores fagligt ambitiøse konstruktørteam med en ekstra bygningskonstruktør.

I afdelingen i Esbjerg/Horsens vil du blive en del af et team, der primært består af konstruktører, VVS-, el- og konstruktionsingeniører. Du vil komme til at indgå i et stærkt team med dygtige og imødekomne kollegaer, der samarbejder tværfagligt om at løse mange forskellige opgaver inden for byggeri.

Du vil blive en del af en virksomhed, der værdsætter forskellighed og evnen til at tænke og agere tværfagligt. Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag med mulighed for at koordinere projekter fra start til slut i samarbejde med din leder, dine kollegaer og vores samarbejdspartnere.

 

Dine kvalifikationer

Du er uddannet konstruktør eller lignende, og gerne med erfaring indenfor BIM/IKT, og er vant til at udarbejde løsninger iht. gældende anvisninger og BYG-ERFA erfaringsblade. Du projekterer rutineret og kan sikkert og selvstændigt løse opgaver og de udfordringer der kan opstå i processen.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du er velfunderet i optegning/modellering og kan håndtere forskellige programmer inden for genren.
  • Du har styr på den nødvendige detaljering og er vant til at udarbejde gode og bygbare løsninger iht. gældende anvisninger og BYG-ERFA erfaringsblade.
  • Du er ambitiøs, energisk og har en positiv tilgang til udfordringer.
  • Du er en udpræget teamplayer og trives i et tværfagligt miljø, hvor trivsel og det gode humør er i højsædet.
  • Du er systematisk og pligtopfyldende og bygger gode relationer.
  • Du er vant til at håndtere tid og deadlines.
  • Du er udadvendt, har let ved at omgås kollegaer og samarbejdspartnere, og gør det med et smil på læben.
  • Du kan begå dig på dansk i skrift og tale.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring indenfor den almennyttige sektor.

Dine primære arbejdsopgaver bliver projektering og optegning i Revit, samt udarbejdelse af udbudsmateriale indenfor kontor- og boligbyggeri, skoler samt kultur- og idrætsbyggeri mv.

 

Vi tilbyder
  • En fleksibel arbejdsplads med en lang række muligheder for personlig udvikling.
  • Et spændende og udviklende job og en ledelsesstil, hvor der er frihed under ansvar.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer.
  • Et åbent, uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fælles succes.
  • Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer.

 

Tiltrædelse og ansøgning

Hvis jobbet taler til dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, vi indkalder løbende til samtaler. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale. Vi lover naturligvis fuld diskretion.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Tage Øhlenschlæger på tlf. 4115 0500.

Norconsult er en tværfaglig konsulentvirksomhed, og vores 5.900 medarbejdere er fordelt på omkring 130 kontorer, primært i Norden. I Danmark er vi ca. 560 medarbejdere fordelt på 11 kontorer. Hvert år løser vi tusindvis af små og store opgaver for private og offentlige kunder inden for områder som byggeri og ejendom, arkitektur, vedvarende energi, vand og kloak, industri, sikkerhed og miljø.