• Fast stilling
  • Ansøgningsfrist: 13.01.2025

Arbejdssted: Herlev

Vi søger en smilende og udadvendt kollega, som vil trives i et travlt og alsidigt arbejdsmiljø til vores kontor i Herlev Bymidte.

Stillingen er normeret til 37 timer/uge og arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 8.00 – 16.00 og om fredagen til kl. 15.30. Dog skal der forventes en vis fleksibilitet.

Jobbet har en bred berøringsflade, hvor du skal supportere/servicere virksomhedens medarbejdere i en kombination af traditionelle receptionsopgaver, administrative og regnskabsrelaterede opgaver, praktiske opgaver mv.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Betjene vores reception og tage imod gæster.
  • Besvare mails og opkald samt telefonomstilling.
  • Klargøring og afrydning ved møder.
  • Supportere kollegaer med at gøre deres hverdag nemmere.
  • Assistere økonomiteamet i form af diverse opgaver bl.a. timeregistrering, udlæg/lederes firmakort.
  • Bestilling af kontorartikler, administration af kantineordning, praktisk support ved diverse arrangementer, opfyldning af printerpapir, pakker og post, service af biler, frugtordning etc. samt diverse løbende ad hoc-opgaver.
  • Holde kontoret pænt og præsentabelt.

Vores forventninger til dig:

  • Du skal have 1-2 sabbatår, inden du læser videre.
  • Du er udadvendt og særdeles serviceminded.
  • Du er drevet af at hjælpe andre med et smil.
  • Du er en stabil og selvstændig person, som man altid kan regne med.
  • Du skal kunne arbejde struktureret, selvom du har mange bolde i luften.
  • Godt kendskab til Microsoft Office ville være en klar fordel, specielt Excel.
  • Du har kørekort.
  • Har mod på at byde ind på mange forskellige typer af opgaver.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der også er plads til humor og godt kollegaskab, samt en veldrevet personaleforening med flere årlige arrangementer og mulighed for frokostordning.

Er du interesseret?
Hvis du synes, det lyder interessant, så vil vi gerne bede dig om sende en kort ansøgning på max 1 side på ’Søg stillingen’.

I ansøgningen ønsker vi at høre mere om;

  • Dig som person.
  • Din uddannelse.
  • Tidligere ansættelser.
  • Og meget gerne lidt om dine forventninger til stillingen og til os som arbejdsplads.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christine Palshof på tlf. 51 25 14 28.

Samtaler afholdes løbende, men stillingen ønskes besat senest medio januar 2025, hvor der vil være en kortere overgang med oplæring fra den nuværende piccoline.

Om Norconsult i Danmark

Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.

Om Norconsult

Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.