• Fast stilling
  • Ansøgningsfrist: 01.05.2025

Arbejdssted: Herlev

Motiveres du af tværfaglig digital projektering som håndværk, og er du drevet af en passion for at skabe gode samarbejder og værdi i projekter? Så er det dig vi søger til vores afdeling for projektledelse.

Vil du gerne udføre spændende projekter på et fagligt højt niveau og kan du sætte dagsordenen indenfor digital projektering? Så er denne mulighed perfekt for dig! Vi søger en BIM-koordinator, som kan indgå i vores erfarne team og bidrage til videreudviklingen af vores afdeling.

 

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
  • Koordinering og fremdrift: Som BIM-koordinator hos Norconsult vil dit ansvarsområde spænde bredt, og du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag med mulighed for at koordinere samarbejder og projekter.
  • Tværfaglig koordinering: Forestå den tværfaglige interne koordinering og sikre sammenhæng i projektets fagmodeller.
  • Kvalitetssikring: Gennemføre kvalitetssikring af fagmodeller iht. proces herfor, og gennemgå tjekpunkter i BIM-tjekliste.
  • Projektopstart: Udarbejdelse/forhandling af endelige specifikationer og procesmanual samt leverancespecifikation for bygningsmodeller i samarbejde med projektets parter.
  • Digital udvikling: Fokus på faglig udvikling og digitalisering indenfor dit felt samt deltagelse i det faglige netværk på landsplan.

 

Dine kvalifikationer:
  • Erfaring inden for bygge- og anlægsområdet, og arbejdet som tværfaglig BIM-koordinator er at foretrække.
  • Kendskab til BIM-modellering og digital projektering.
  • Evne til at opbygge gode relationer og samarbejde på tværs af afdelinger.
  • Passion for at skabe værdi i projekter og tilfredse kunder.

 

Vi tilbyder:
  • Et udfordrende job med gode karrieremuligheder i en af Skandinaviens mest spændende og førende tværfaglige rådgivere.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • En god lønpakke, sundheds- og sygeforsikring, kantineordning, attraktiv personaleforening med sportsfællesskaber, konkurrencer og alle former for sociale sammenkomster.
  • 37 timers arbejdsuge med flexordning og 5 ugers ferie samt feriefridage.
  • En flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Mulighed for medarbejderaktier
  • At du bliver en del af et engageret miljø, hvor du kan være med til at præge Norconsults udvikling

 

Tiltrædelse

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler foretages løbende, men vi venter gerne på den helt rigtig kandidat.

 

Ansøgning

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Martin Krogh på+45 2514 5411, martin.krogh@norconsult.com@norconsult.com

 

Om Norconsult i Danmark

Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.

 

Om Norconsult

Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.

  • Martin Krogh

    Afdelingsleder Projektledelse

  • Kontakt os