Arbejdssted: Herlev
Kan du sætte den arkitektoniske dagsorden?
Har du erfaring med at lede de arkitektoniske opgaver? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at præge både vores fælles og dine egne projekter?
Norconsult søger en erfaren arkitekt, der brænder for at skabe værdifulde og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med øvrige fagdiscipliner. Er det dig?
Om stillingen
Til vores kontor i Herlev, søger vi en arkitekt med lyst til at arbejde med transformation, eksisterende byggeri samt bevaringsværdige og fredede ejendomme. Du vil få en central rolle i udviklingen af projekter fra de tidlige skitser til det færdige byggeri. Vi er en mindre tegnestue, som er en del af et større tværfagligt rådgivningshus, hvor samarbejdet med husets øvrige fagligheder er tæt og dynamisk.
Som en del af en arkitektafdeling i vækst får du mulighed for, at være med til at forme både afdelingens udvikling og dine egne arbejdsopgaver.
Dine primære opgaver
Med formålet "hver dag forbedrer vi hverdagen" søger vi dig, der tør udfordre vanetænkning og brænder for at finde nye, smarte, effektive og bæredygtige løsninger. Hos os bidrager du til både store og små opgaver, hvor vi som rådgivere spiller en vigtig rolle i samfundets udvikling – fra vejanlæg og skolebyggerier til byudvikling og renovering af kulturarv.
Vi har fokus på løsninger, der tager hensyn til både funktionalitet, samfundets sårbarhed og fremtidens behov – med høj ekspertise inden for bæredygtighed, miljø og sikkerhed.
Din dagligdag vil bestå af at
- Fungere som Sagsarkitekt og projekterende arkitekt
- Indgå i tværfagligt samarbejde med ingeniører og andre rådgivere
- Have kontakt med bygherrer og øvrige interessenter
- Bidrage til bæredygtig udvikling i vores projekter
Hvem er du?
Du er en erfaren arkitekt med minimum 3-5 års erfaring og stærke kompetencer inden for projektering. Du har god erfaring med digitale værktøjer, herunder Revit, og arbejder struktureret og løsningsorienteret. Du trives i et fagligt ambitiøst miljø og motiveres af at arbejde tæt sammen med andre fagligheder. Derudover har du en strategisk tilgang til arkitektur og ønsker at bidrage aktivt til en voksende afdelings udvikling.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
- Mulighed for at sætte dit præg på en afdeling i vækst
- En uformel kultur med fokus på samarbejde, trivsel og faglig udvikling
- 37 timers arbejdsuge med flexordning og 5 ugers ferie samt feriefridage.
- Fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for efteruddannelse
- Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår
- God pensions- og sundhedsordning.
- Mulighed for medarbejderaktier i Norconsult.
Ansøgning
Vil du høre mere om stillingen og om Norconsult som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte leder af arkitektafdelingen, Naja Boynton på Tlf: 25 44 85 19.
Du kan sende din ansøgning, CV og gerne portfolio via linket øverst på siden. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Norconsult i Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
Om Norconsult
Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.
Naja Hovmand Boynton
Team Leader Arkitekt afdelingen
Kontakt os
