Arbejdssted: Esbjerg
Er du bygningskonstruktør med erfaring indenfor projektering og BIM og er du på udkig efter en arbejdsplads med et stærkt tværfagligt fællesskab, et uformelt miljø og gode muligheder for personlig udvikling? Så er det dig vi søger.
Hos Norconsult har vi travlt med mange spændende og forskelligartede opgaver og derfor har vi brug for at udvide vores fagligt ambitiøse konstruktørteam med en ekstra bygningskonstruktør.
I afdelingen i Esbjerg/Horsens vil du blive en del af et team, der primært består af konstruktører, VVS-, el- og konstruktionsingeniører. Du vil komme til at indgå i et stærkt team med dygtige og imødekomne kollegaer, der samarbejder tværfagligt om at løse mange forskellige opgaver inden for byggeri.
Du vil blive en del af en virksomhed, der værdsætter forskellighed og evnen til at tænke og agere tværfagligt. Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag med mulighed for at koordinere projekter fra start til slut i samarbejde med din leder, dine kollegaer og vores samarbejdspartnere.
Vi engagerer os i lokalsamfundet og beskæftiger os med projekter både lokalt og over hele landet. Et eksempel på igangværende projekter er Højskolegrunden, hvor vi netop har udbudt 11.000 m² bolig og 4.000 m² parkeringskælder fordelt over 8 etager, men vi arbejder bredt indenfor kontor- og boligbyggeri, skoler samt kultur- og idrætsbyggeri mv.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Arbejdsopgaver og ansvarsområder fastlægger du altid løbende i samarbejde med din teamleder, så de passer til dine kompetencer, motivation og udvikling. De vil typisk indeholde:
- Projektering og optegning i Revit.
- Udarbejdelse af fagbeskrivelser, tilbudslister og udbudsmateriale generelt.
- Deltagelse i BIM- og IKT- udviklingen i virksomheden. Vi er i en stærk udvikling, og du vil have mulighed for indflydelse på vores arbejdsgange.
- Der er gode udviklingsmuligheder i stillingen, og har du mod på den faglige ledelse af BIM-gruppen, er dette en mulighed.
Dine kvalifikationer:
Du er uddannet konstruktør eller lignende, med erfaring indenfor BIM/IKT. Du er vant til at udarbejde løsninger iht. gældende anvisninger og BYG-ERFA erfaringsblade. Du projekterer rutineret og kan sikkert og selvstændigt løse opgaver og de udfordringer der kan opstå i processen. Derudover lægger vi vægt på at:
- Du er velfunderet i optegning/modellering og kan håndtere forskellige programmer inden for genren, gerne med erfaring indenfor den almennyttige sektor.
- Du har erfaring med projektering fra arkitekt eller ingeniørtegnestue
- Du har styr på den nødvendige detaljering og er vant til at udarbejde gode og bygbare løsninger
- Du har erfaring inden for Dynamo er en fordel, men ikke et krav.
- Du er ambitiøs, energisk og har en positiv tilgang til udfordringer.
- Du er en udpræget teamplayer og trives i et tværfagligt miljø, hvor trivsel og det gode humør er i højsædet.
- Du er systematisk og pligtopfyldende og du er vant til at håndtere tid og deadlines.
- Du er udadvendt, har let ved at omgås kollegaer og samarbejdspartnere, og gør det med et smil på læben.
- Du kan begå dig på dansk i skrift og tale.
Vi tilbyder:
- Et job i en førende ingeniørvirksomhed og i en afdeling i vækst.
- Ansættelse på vores kontor i enten Esbjerg eller Horsens.
- At udvikle dig fagligt og personligt gennem spændende projekter.
- Mulighed for projektledelse af egne projekter.
- Et åbent, uformelt og godt arbejdsmiljø.
- En virksomhed og kollegaer der også vægter det sociale liv højt.
- Løn og vilkår der matcher dine kvalifikationer.
- God pensions- og sundhedsordning.
- Mulighed for medarbejderaktier i Norconsult.
Ansøgning
Vil du høre mere om stillingen og om Norconsult som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kontakte afdelingsleder Tage Øhlenschlæger på tlf. 41 150 500.
Du kan sende din ansøgning, CV og gerne portfolio via linket øverst på siden. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Norconsult i Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
Om Norconsult
Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.

Tage Øhlenschlæger
Afdelingsleder
Kontakt os
