Visualisering af Kødbyens skole

Kødbyens skole

Projekt navn

Kødbyens skole

Bygherre

Københavns Kommune

Lokation

Danmark, København

Tidsperiode

2020 til 2024

Nøgletal

Omfang: 12.700 m2

Ydelse: Brugerinddragelse, planlægning, projektering, myndighedsbehandling og fagtilsyn

Fag: Konstruktioner, VVS installationer, ventilation, køling samt stærk- og svagstrøm, brand, anlæg, kloak og regnvand

Samarbejdspartnere: BAM, NORD Architects, BBP Arkitekter, BOGL

Visualisering af Kødbyen Skole

Ny skole ved den ikoniske Kødby

Den nye skole i Kødbyen bliver et nyt landskab i byen. Et lærings-, lege og produktionslandskab der er stedfæstet i Den Hvide Kødbys særlige arkitektur og tilbyder en spækket menu af både ydre og indre verdener. Norconsult har som ingeniørrådgiver for Københavns kommune, været en del af det interessante projekt.

Kødbyens skole er en intigration af fortid og nutid

I et hjørne af Den Hvide Kødby i på Vesterbro i København skal en ny og anderledes skole opføres. Den skal ikke kun lære byens yngste borgere om brøker, hovedstæder og grammatik, men også om fødevareproduktion og madlavning.

Kødbyens nye skole bliver en bæredygtig skole, der inddrager elementer og tiltag, som understøtter visionen for skolen – miljømæssigt, økonomisk og socialt. Begrebet ”assemble to disassemble” er en vision om at have et fokus på hvordan bygningen sammensættes, så det er let at adskille og udskifte bygningsdele.

Herved kan man opnå en forbedret materialecyklus, genbruge materialerne direkte til en ny bygning eller omdanne dem til nye materialer til nybyggeri eller veje. Derudover understøtter bygningen et læringsmiljø, hvor både ansatte og brugere får en god og sund trivsel i form af forbedret indeklima.

 

Løsninger i projektet

Indgangshallen bliver skolens centrale torv – et åbent rum, hvor alle etager og faciliteter er forbundet med hinanden. 0.-3.-klasserne placeres øverst i bygningen med udgang til udearealer på taget af bygningen. 4.-6. klasse og 7.-9. klasse benytter den midterste del af bygningen, hvor der er adgang til skolegården i niveau med det omgivende bykvarter.

For at sikre at fritidsbrugerne har nem adgang til idrætshal og madskole-faciliteter, er de placeret nederst i skolebygningen.

De bærende konstruktioner udføres med traditionelle materialer som beton og stål, hvor bærende søjler og vægge udføres i kendte materialer og udgør det konstruktive system.

Denne simple og traditionelle del af bygningskroppen er placeret parallelt med Skelbækgade, som i forvejen er præget af traditionelle bygværker.

 

Projektets mission

Bygherres ønske med byggeriet er blandt andet, at skolen kommer til at skabe en sammenhæng med Kødbyen, hvor udearealerne glider sammen med kvarteret. Skolegården bliver derfor åben for adgang udefra, ligesom skolens faciliteter også skal bruges af det lokale foreningsliv.

Visualisering: NORD, BBP, BOGL