Du bliver del af en fagligt stærk gruppe
Du bliver en del af en arbejdsmiljøgruppe, der brænder for at arbejde med arbejdsmiljø. Vi har som sagt travlt med nye opgaver og oplever en stigende efterspørgsel efter arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse.
Som arbejdsmiljøkoordinator får du:
- Mulighed for at indgå i en stærk faglig gruppe, der alene arbejder med arbejdsmiljø.
- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig som arbejdsmiljørådgiver.
- Mulighed for at tage ansvar og præge teamets faglige udvikling.
- Samarbejde med engagerede og dygtige kolleger i en stor virksomhed med højt til loftet.
- En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi gør os umage for at skabe den bedste ramme for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er gode muligheder for at skabe din egen arbejdsdag. En afdeling der rummer stor erfaring og kompetence, og hvor der lægges vægt på fleksibel og selvstændig opgaveløsning med stor indflydelse og ansvar. Vores kultur er uformel, og vi prioriterer vores tætte kollegaskab højt.
Dit ansættelsessted bliver vores hovedkontor i Herlev.
Om dig…
Vi forestiller os, at du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator og kommer med praktisk erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, og har et godt kendskab til byggeriets roller og processer. Derudover så:
- Brænder du for at koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.
- Har erfaring med at gennemføre møder og processer med flere aktører.
- Har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen i bygge- og anlægsbranchen og praktisk erfaring med anvendelse af reglerne.
Du har en naturlig interesse i samarbejde og kommunikation mellem mennesker. Du markerer dig fagligt, men samtidig er du også lydhør over for andres input. Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver, så sidst men ikke mindst er det derfor også vigtigt, at du selv kan planlægge og sikre fremdriften i dine opgaver.
Ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Merete Valbjørn på telefon +45 5372 1224. Ansøgning sendes til personaledk@norconsult.com. Der afholdes løbende samtaler, så ansøgningsfristen er indtil den rette kandidat er fundet.
Om Norconsult
Norconsult A/S er Norges største tværfaglige rådgiver med afdelinger i Skandinavien, Sydamerika, Sydafrika og Asien og beskæftiger ca. 5.500 medarbejdere. I Danmark er der ca. 550 medarbejdere med hovedkontor i Herlev og afdelinger i Aalborg, Aarhus, Ballerup, Esbjerg, Grenå, Horsens, Kalundborg, Kolding, København og Viborg.
Vores store ressourcegrundlag i Skandinavien gør os til en attraktiv og højt kvalificeret projektpartner, og især i projekter, hvor mange års erfaringer er en forudsætning for at kunne løse komplekse opgaver til den enkelte kundes tilfredshed. Vort engagement i det enkelte projekt kan både være som bygherrerådgiver, totalrådgiver eller alene at varetage de ingeniørmæssige discipliner.