Klara Alberg

Klara Alberg valgte Norconsult i 2024, fordi hun mødte en leder, som så hele mennesket. Hos Norconsult arbejder hun som bæredygtighedsingeniør og trives bedst med en varierende arbejdsdag.

Diversiteten skaber dynamik

Klara kendte ikke meget til Norconsult på forhånd, men oplevede en leder, der så både hende og hendes faglighed. Det gjorde beslutningen nem.

Klara er uddannet civilingeniør og arbejder i dag som bæredygtighedsingeniør i en afdeling på fem – og som en del af et stærkt fagligt fællesskab med 24 bæredygtighedsspecialister på tværs af landet.

Hos os er man ikke en specialist, der “bare” sidder bag et skrivebord. Man er med hele vejen fra A-Z og har ansvaret for sit fagområde gennem hele projektet. Det giver både ejerskab og faglig tyngde.

En god dag for Klara er, når hun ikke kun sidder foran skærmen, men er ude og formidle fx LCA og bæredygtige løsninger i praksis. Hun holder af afvekslingen – og af at kunne bringe sin viden i spil i dialogen med mange forskellige fagligheder.

Noget af det, hun fremhæver som særligt ved Norconsult, er kulturen. Vi er en broget flok: håndværkere, brolæggere, ingeniører og mange flere. Vi ligner ikke hinanden – og netop dét skaber dynamik.

Her bliver der lyttet. Også når man er en af de eneste kvinder i rummet. Der er plads til forskelligheder, til at byde ind – og til at vokse med ansvaret.
For det er måske det mest spændende: At få ansvar, blive kastet ud i opgaverne og mærke tilliden. Det er sådan, man udvikler sig.