Projektet indebærer en gennemgribende transformation af de eksisterende bygninger og skal skabe moderne og tidssvarende rammer for børn og unge med blandt andet autisme, ADHD og indlæringsvanskeligheder.
Målet er et samlet miljø, hvor de fysiske rammer aktivt understøtter trivsel, læring og udvikling i hverdagen.
Norconsult står for alle ingeniørydelser
Norconsult er totalrådgiver på projektet og skal stå for ingeniørydelser og projektledelse samt fagtilsyn. Det inkluderer blandt andet bygge- og projekteringsledelse, fagtilsyn og alle samlede ingeniørydelser gennem den faseopdelte proces frem til byggeriet.
Ingeniørydelserne omfatter blandt andet konstruktioner, brand samt el- og VVS-installationer. Derudover bidrager vi med specialkompetencer inden for energi, dagslys, indeklima, bæredygtighed og akustik.
Ginnerup Arkitekter står for arkitektydelserne og skal sørge for at skabe gode og trygge læringsmiljøer.
Der skal blandt andet arbejdes med tydelige rumforløb, differentierede læringsmiljøer og sanseligt afstemte omgivelser, som gør det lettere for børnene at orientere sig og deltage aktivt i fællesskaber og undervisning.
Et samlet tilbud med større sammenhæng
Ved at samle skole, specialbørnehave og STU ét sted skabes der større sammenhæng i hverdagen for både børn og medarbejdere, hvilket sikrer en mere stabil og tryg dagligdag.
Projektet udvikles med en helhedsorienteret tilgang, hvor arkitektur, teknik og pædagogik tænkes sammen fra start. Her kommer Norconsult tværfaglige tilgang i spil, hvor alle kompetencer findes internt.
Derudover har Norconsult sammen med Ginnerup Arkitekter ansvaret for brugerinddragelse og koordinering med Skjernåskolen, specialbørnehaven og STU-huset, som kommer til at foregå via workshops. På den måde kan der implementeres løsninger, der passer til børnenes behov.
”Vi er stolte af at have vundet et spændende projekt, hvor vi gennem vores tværfaglighed skal skabe et godt og trygt socialpædagogisk tilbud for skolens børn”, siger Morten Thomassen, Projekt- og Markedschef i Norconsult Danmark.
Projektet gennemføres som en transformation af eksisterende byggeri med fokus på robuste løsninger, der understøtter både drift, indeklima og brugernes behov. Samtidig indarbejdes bæredygtige tiltag som en integreret del af projektet, herunder ressourcebevidst materialeanvendelse.
Projekteringen igangsættes i 2026 og gennemføres i en faseopdelt proces frem mod aflevering i 2029.