Arkitektur

Norconsults arkitekter forvandler idéer til arkitektur – uanset om det handler om at give nyt liv til det gamle eller forme fremtidens byggeri

Dette kan vi hjælpe dig med

Transformation med respekt og vision

Hos Norconsult tror vi på, at fremtidens bæredygtige løsninger ofte findes i de bygninger, vi allerede har. Vi er eksperter i ombygning, renovering og transformation af eksisterende ejendomme – og vi går altid til opgaven med respekt for det, der gør bygningen særlig. Samtidig tilfører vi nye, funktionelle og tidssvarende kvaliteter, der matcher nutidens krav til energi, indeklima og æstetik.

Vores styrke ligger i kombinationen af kreativ arkitektur og solid teknisk indsigt. Det betyder, at vi kan skabe løsninger, der ikke alene bevarer historien, men også giver ejendommen nyt liv og ny værdi – både for brugerne og for samfundet.

Samtidig arbejder vi med stor faglighed og omhu i projekter med fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor vi bevarer de arkitektoniske kvaliteter og tilfører nutidige løsninger, der sikrer bygningernes relevans langt ind i fremtiden.

Erfaring, der skaber fællesskaber

I mere end en generation har vi arbejdet med alment byggeri – både nybyggeri og renovering – i tæt partnerskab med almene boligselskaber. Den erfaring giver os en dyb forståelse for, hvordan vi skaber rammer, der fungerer i praksis. Her handler det ikke kun om mursten og kvadratmeter, men om at skabe boligmiljøer, der fremmer fællesskab, trivsel og tilgængelighed for alle.

Vi har mange års erfaring med at udvikle og gennemføre løsninger inden for undervisnings- og institutionsområdet. Med et indgående kendskab til de særlige behov, der præger disse miljøer, arbejder vi målrettet på at skabe funktionelle, trygge og inspirerende rammer, så vi kan være med til at sikre, at både børn, unge, medarbejdere og brugere oplever de bedste vilkår i deres hverdag.

Vi tror på, at arkitektur kan være et aktivt redskab til at styrke livskvaliteten – og vi ved, hvordan man forener funktionalitet med æstetik og bæredygtighed.

Fremtidssikrede løsninger til hverdagen

Uanset om vi giver eksisterende boliger et nyt kapitel eller udvikler helt nye bebyggelser, er vores mål altid det samme: at skabe smukke, robuste og fremtidssikrede løsninger, der gør hverdagen lettere, sundere og mere inspirerende.

Hos Norconsult arbejder arkitekter, ingeniører, konstruktører, byggeledere og andre specialister tæt sammen. Den brede faglige sammensætning gør processen effektiv og værdifuld i alle faser – med et stærkt fællesskab.

  • Naja Hovmand Boynton

    Teamleder, arkitektafdelingen i Herlev

  • Lars Haase

    Teamleder, arkitektafdelingen i Aalborg

  • Kontakt os