Frihed til faglighed

I Norconsult går en stærk kultur hånd i hånd med høj faglighed. For når medarbejderne ved, hvad kollagen på modsatte side af skrivebordet kan, er det nemmere at trække på hinandens fagligheder og løse projekter i fællesskab.

At styre større byggeprojekter i mål kræver både byggemæssig viden og erfaring med planlægning. Derfor har Norconsult en afdeling for erfarne projektledere, som hver dag sørger for, at vores mange byggeprojekter går op i en højere enhed.

Det er en kunst at kunne styre et Norconsult-projekt i mål, der ofte huser en masse kompleksiteter. Derfor har husets projektledere for nylig været igennem et sejt forløb, der har rustet dem til at planlægge, budgettere og styre projektforløb i alle størrelser og karakterer.
”Jeg sætter en stor ære i at tage del i større projekter, som kræver en fuldtidsprojektleder til at koordinere – både på tværs af fagområder internt og mellem eksterne samarbejdspartnere. Jeg elsker at få lov at være kreativ for at kunne imødekomme alle ønsker, og generelt få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg skal få alle kasketter til at tale sammen - og tale samme sprog. For vi skal sammen i mål, og det gør vi bedst, når vi anvender hinandens spidskompetencer,” siger projektleder i Norconsult, Sara Loft Sakhat.

Faglig stolthed og godt humør sætter sit præg på kontorerne, når vores medarbejdere hver dag løfter prestigefyldte projekter og spændende udfordringer både på tegnestuen og ude i marken. Det kræver et bredt spænd af forskellige fagspecialister – og et godt samarbejde på tværs af huset.
”I Norconsult oplever jeg, at vi er åbne og lydhøre for hinandens fag. Det tror jeg, at vi kommer rigtig langt med. Det får os til at gå langt for hinanden og gøre os umage for hinanden. For vi vil gerne gøre livet nemmere for vores kollager. Det stærke samarbejdet er vigtigt på tværs af fag og afdelinger, men også hos eksterne samarbejdspartnere,” fortsætter Sara Loft Sakhat.

I Norconsult er det vigtigt, at vores medarbejdere trives med hinanden både fagligt og socialt. Det bidrager vores aktive personaleforening blandt andet til, når de sørger for sjove og hyggelige aktiviteter, der samler huset på tværs af afdelinger.