JCN Bolig skal, med Norconsult som underrådgiver, bygge boligbyggeri for AkademikerPension

Norconsult vil fungere som rådgiver på ingeniørfaglige fag, herunder konstruktionsprojektet, de tekniske fag, energi og indeklima på boligprojektet ”Kulturtorvet” i Allerød.

Norconsult skal sammen med de øvrige rådgivere, P+P arkitekter, Urban Power samt Ekolab, arbejde for at realisere bygherres ambitiøse målsætning indenfor bæredygtighed og CO2-reduktion.

Byggeriet, der forventes at starte i 2024, imødekommer Allerød Kommunes og AkademikerPensions visioner for projektet i bymidten. Projektet sigter med sin titel ”SKOVEN I BYEN” mod at forene den omkringliggende natur i den kommende bydel som ”BYENS BAGHAVE”.

 

Diversitet med Kulturtorvets 102 boliger

Kultorvet kommer til at bestå af tre bygninger på i alt 10.090 m² boliger og 3.070 m² kælder. Boligerne vil med sin store variationer bringe diversitet i form af udtryk og beboersammensætning til den nye bydel.

  • Teaterhuset med 60 boliger – En karrébygning i fire etager med tilbagetrukket facade og fremspring, der giver attraktive tagterrasser i direkte tilknytning til boligerne. Herudover er der parkeringskælder under hele bygningen (98 P-pladser).
  • Biografboligerne med 27 boliger - En bygning på fire etager, der bl.a. er kendetegnet ved det markante shedtag.
  • Bibliotekshusene med 15 boliger - En bygning i tre etager med grey-box café i stueetagen. Der er tale om 6 et-plans boliger i stueplan og 9 to-etagers boliger på første og anden etage. Bygningen har ligesom biografboligerne shedtag.

 

Visualisering: C.F. Møller / Urban Power