På rammeaftalen er Nordic Office of Architecture totalrådgiver med Norconsult og NORD Architects som underrådgivere. Sammen bidrager virksomhederne med kompetencer inden for arkitektur, landskabsarkitektur og ingeniørrådgivning til udvikling og renovering af almene boliger. NORD Architects kommer desuden med særlige kompetencer inden for koblingen mellem boliger og sundhed.
Den tværfaglige bredde bidrager til, at projekternes arkitektoniske og tekniske løsninger tænkes sammen med blandt andet drift, beboerbehov og beboerdemokratiske processer, der kendetegner almene byggeprojekter.
Det er også nogle af de kvaliteter, Domea.dk peger på i evalueringen af rådgiverteamet. Her fremhæves blandt andet teamets solide kendskab til almene renoveringsprojekter, forståelse for samspillet mellem bygherre og beboerdemokrati samt relevante overvejelser om bæredygtighed og fremtidssikring.
For Nordic Office of Architecture bygger den nye aftale videre på et mangeårigt samarbejde med Domea.dk:
"Vi er stolte over, at Domea.dk igen har vist os tillid. Vi kender den almene sektor godt og ved, hvor vigtigt det er, at arkitektur og rådgivning tager udgangspunkt i både de boligpolitiske behov, og de muligheder beboerne har. Sammen med det øvrige rådgiverteam tager vi de erfaringer og kompetencer med ind i de kommende projekter", siger Britt Nemmøe, Partneransvarlig for Almene Boliger i Nordic Office of Architecture.
Norconsult bidrager som underrådgiver med samtlige ingeniørfaglige kompetencer, der sammen med arkitekturen skal sikre den tværfaglige tilgang til projekterne.
"Almene boliger skal fungere i mange år og for mange forskellige mennesker. Derfor kræver projekterne et tæt samspil mellem arkitektur, teknik, drift og brugernes behov. Sammen med vores samarbejdspartnere i rådgiverteamet kan vi bringe faglighederne tidligt sammen og skabe et stærkt beslutningsgrundlag for Domea.dk og boligorganisationerne", siger Morten Steffensen, direktør for Byggeri Øst i Norconsult.
Rammeaftalen træder i oktober 2026, er gældende i tre år med mulighed for et års forlængelse. Domea.dk forventer, at den samlede portefølje i rammeaftalen vil omfatte 35-45 renoveringsprojekter og 6-12 nybyggeriprojekter i Østdanmark.
Kontaktoplysninger:
Nordic Office of Architecture
Anne Mette Scharling, Kommunikationsansvarlig
anne.mette.scharling@nordicarch.com, 30 28 17 74
Norconsult Danmark
Stine Sølgaard, Kommunikationsansvarlig
stine.solgaard@norconsult.com | +45 61 61 15 81
Om Norconsult Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger 544 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt lokalkontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Silkeborg og Smørum.
Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren. Hver dag forbedrer vi hverdagen gennem rådgivning, der skaber værdi for kunder, samarbejdspartnere og samfund.
Om Nordic Office of Architecture
Nordic Office of Architecture beskæftiger 400 arkitekter og har tegnestuer i Danmark, Norge og Island og er ejet af Norconsult. Tegnestuen samarbejder derfor tæt med Norconsults ingeniørfaglige kompetencer og sikrer således robuste, langtidsholdbare og helhedsorienterede løsninger – til gavn for mennesker, samfund og klima.