Aalborg Forsyning med grønne løsninger
Aalborg Forsyning har en vision, at området skal danne rammerne for et testcenter, hvor virksomheder, forbrugere, forskere og myndigheder sammen udvikler fremtidens grønne løsninger.
Den tværfaglige organisation med arkitekter, ingeniører og specialister i Norconsult er afsættet for den videre proces for dette innovative og fremtidssikrende bæredygtige projekt.
Fremtidig fossilfri fjernvarme
Aalborg Forsyning udfaser kullet, så fjernvarmen senest i 2028 er helt fossilfri. Samtidig samler de aktiviteter på det 100 hektar store område, Norbis Park, som i fremtiden skal danne rammerne for et testcenter for nye mere bæredygtige energiformer.
Hovedgrebet for projektet er at levere bygninger der lever fuldstændigt op til de visioner for arkitektur og bæredygtighed, der er beskrevet for det konkrete projekt og i den overordnede masterplan for området.
I forbindelse med virkeliggørelse af området, skal der opføres diverse bygninger med mange forskellige funktioner. Der er bl.a. stillet ekstraordinære store krav til bygningerne vedr. bæredygtighed og bygningens CO2 aftryk.
Vi glæder os til at medvirke til at gøre Aalborg Forsynings visioner til virkelighed.