Herlev Bymidte

Projekt navn

Herlev Bymidte

Bygherre

NREP A/S

Lokation

Herlev

Tidsperiode

2015 til 2024

Nøgletal

Omfang: 57.000 m2
Ydelse:  Projekteringsledelse, projektering, fagtilsyn og projektopfølgning
Fag: Konstruktioner, VVS installationer, ventilation, køling samt stærk- og svagstrøm

Samarbejdspartner: Arkitema, Årstiderne, CASA

Nyt bycenter med erhverv, retail og boliger

Norconsult har som ingeniørrådgiver for NREP, været en del af at udviklingen og renovering af det eksisterende butiksområde i Herlev Bymidte. I alt 57.000 m2 blev etableret i en blanding af nybyggeri og renovering. Det eksisterende butiksområde blev gennemgribende moderniseret og udvidet til specialbutikker, fitnesscenter, sundhedscenter og 135 lejelejligheder, kontorudlejning og det nye Herlev Rådhus.

Omfattende opgave

Omfattende undersøgelser i såvel det eksisterende tegningsmateriale samt fysiske registreringer og indgreb har dannet grundlag for projektering af de tekniske installationer og afklaring af statiske forhold. De fleste forretninger i centeret er i fortsat drift under renoveringen, bl.a. ved at ”vende” dem mod gågaden. Projektet omfatter en komplet renovering af alle tekniske installationer med nye føringsveje for installationer, tavleanlæg, brand, sikkerhed og sikring.

Desuden udføres der en udskiftning af ventilationsanlæg og kanaler, således at såvel lovmæssige, som funktionelle krav er opfyldt. Under centeret renoveres parkeringskælderen i forbindelse med projekteringen af de nye konstruktive forhold.

Med det eksisterende center som base er der udført konstruktionsprojekt og projekt for alle tekniske installationer i forbindelse med nybyggeriet af boliger og erhvervsdelen, et projekt der opfylder kravene i BR 2018

Løsninger i projektet

Projektet bygges “på fundamentet” af det eksisterende bycenter, en krævende opgave, såvel byggeteknisk som logistisk. I hele byggeperioden vil den store Føtex forretning fortsat være åben, hvorfor der hele tiden skal være skærpet opmærksomhed i grænsefladerne mellem forretninger i drift, kunder og byggeplads.

Projektets mission

Det eksisterende Herlev Bycenter, der fik sin nuværende form ved en ombygning sidst i 1990’erne. Ombygningen, med de nye erhvervslo­kaler, forretninger og boliger, bliver i fremtiden et nyt levende kontaktpunkt i kommunen til byens borgere og brugere.

 

Visualiseringer: NREP

Tværfagligt samarbejde