Grundvand
I Danmark kommer vores drikkevand fra grundvandsmagasinerne i jorden. Rent grundvand er afgørende for vores drikkevandsforsyning og vores sundhed.
Grundvand kan give udfordringer ved byggeri og det bør kontrolleres om der er grundvandsudfordringer, så unødige omkostninger og forsinkelser i forbindelse med byggeri undgåes.
Grundvandsundersøgelser
Grundvandsforurening
Vi laver beregner af hvordan forurenende stoffer som Klorerede stoffer, PFAS, Pesticider og mange flere udbredes i grundvandet ved hjælp af grundvandsmodeller. På baggrund af modelresultaterne testes forskellige afværgestrategier, for eksempel hvor afværgeboringer skal placeres og hvor meget grundvand de skal pumpe op.
Hydrogeologiske undersøgelser
Vi udfører prøvepumpninger som grundlag for at dimensionere grundvandssænkninger.
Vi laver detaljerede kort over grundvandets strømningsmønster (potentialekort) som grundlag for at planlægge forureningsundersøgelser, lave moniteringsprogrammer og som grundlag for at placere overvågningsboringer optimalt.
Vi kan rådgive med hensyn til design af drikkevandsboringer og planlægge langtidsprøvepumpninger for at teste boringens/kildefeltets ydelse, og vi rådgiver med henblik på at lave tilladelser for indvinding af grundvand til drikkevandsformål.
Vi laver grundvandsmodeller til at designe grundvandssænkninger og til at simulere grundvandssænkningens påvirkning af omgivelserne som dokumentation overfor myndighederne.
Vi laver grundvandsmodeller for at belyse hvordan indvinding af grundvand påvirker det hydrologiske kredsløb, til at opstille nye vandbalancer, til at afgrænse indvindingsoplande til drikkevandsboringer og til at belyse indvindingens påvirkning af vandløb og følsom terrestrisk natur.
Vi kan designe, udføre moniteringsboringer og drifte overvågningsprogrammer både i forbindelse med forureningsundersøgelser og til overvågning af hvordan indvindingen af grundvand påvirker følsom terrestrisk natur.
Vi kan vurdere de øvre jordlags nedsivningsevne på baggrund af geofysiske kortlægninger for eksempel til brug ved lokal nedsivning af regnvand.
Regnvand
Vi arbejder med løsninger som er med til at imødegå de forventede klimaforandringer, der er forårsaget af øgede regnmængder og temperaturstigninger. Vores rådgivning er herved med til at sikre bygninger og anlæg så de kan indgå i en bæredygtig fremtid. Store dele af vores afløbssystemer er i dårlig stand, og der vil i de kommende år være behov for omfattende investeringer i renoveringen af disse.
Vi er med til at finde de løsninger, som er både miljømæssigt og økonomisk forsvarlige og har den solide erfaring fra en lang række opgaver med individuelle løsninger på spildevandssystemer og regnvandshåndtering, både inden for nyanlæg såvel som renoveringer.
Vi arbejder i alle projektfaser, og leverer de ydelser, som er med til at sikre en bæredygtig fremtid for vores kunder.
Spildevand
Spildevand er det vand, vi har brugt på den ene eller anden måde og som dernæst kræver rensning før vi kan lede det tilbage til naturen på en forsvarlig måde.
I nogle sammenhænge kan vores spildevand kræve lokal behandling inden udledning til afløbssystemet, der er tilsluttet et renseanlæg, der renser alt spildevandet inden det udledes til naturen igen.
Vi oplever i stigende omfang en voldsom nedslidning af vores kloaksystem med nedbrud og skader. Vi arbejder med løsninger, hvor vi renoverer kloaksystemerne med bl.a. separering af fælleskloakken, som omfatter nye spildevandsledninger og etablering af regnvandssystemer med LAR løsninger.