Dronefoto af Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark

Projekt navn

Skolecenter Jetsmark

Bygherre

Jammerbugt Kommune

Lokation

Danmark, Jetsmark

Tidsperiode

2019 til 2023

Nøgletal

Omfang: 8.800 m².

Ydelse: Totalrådgivning, arkitekt og ingeniør, ideudvikling, design, projektering, byggeledelse og fagtilsyn

Fag: Arkitekt, konstruktioner, VVS installationer, ventilation, samt stærk- og svagstrøm

Samarbejdspartnere: Nordic Office of Architecure, Arkplan, DK2 og Learning Spaces

Foto af Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark forener kultur- og foreningslivet

I et stærkt samarbejde har Norconsult og Nordic Office of Architekture med både arkitekt- og ingeniørrådgivning for Jammerbugt Kommune, været en del af at etablere en ny skole i Jetsmark. En skole der skal fungere som lærings- og kulturcenter for hele lokalområdet.

Effektiv brugerproces

I forbindelse med udvikling af projektet er der blevet gennemført bruger-og interessentworkshops, studieture og et borgermøde. De har tilsammen formet de overordnede retningslinjer for en ny fremtidens Jetsmark Skole- og kulturcenter.

Der er blevet fundet frem til fem temaer, som er bærende for det nye byggeri og som tilsammen danner et værdigrundlag med pejlemærker for processen. Helt overordnet har vi mangfoldige læringsmiljøer og herunder fire byggesten:

  • Faglighed og nysgerrighed,
  • 'Det lille i det store',
  • Læringszoner og fleksibilitet,
  • Uderum til leg, læring og bevægelse.
Foto af interiør Skolecenter Jetsmark

Additive arkitektur kan både op- og nedskalere bygningen

Alle rum er indrettet med henblik på overlappende funktioner, så m² udnyttes bedst muligt. Både ude- og inderum kan anvendes til flere formål uden, at det går ud over funktionaliteten ift. hovedformålene med de enkelte rum. Alle arealer kan anvendes i læringsøjemed og er indrettet iht. pædagogisk praksis.

"Det er et fantastisk projekt, som jeg ikke kan rose nok. Hele udvalget er meget tilfredse med projektforslaget."

- Ulla Flintholm, formand for Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune

Løsninger i projektet

Vi har i processen støttet Jammerbugt Kommunes krav og visioner om bæredygtighed. Kommunen havde ikke ønske om certificering eller at tage udgangspunkt i bestemte bæredygtighedsordninger.

Bæredygtighed og miljø

I vores bæredygtighedsplan har vi haft flg hovedpunkter:

  • Koncept for ressourceforbrug (energi, vand, belysning, varme mv.).
  • Sikring af økonomi (totaløkonomi).
  • Materialer.
  • Indeklima.
  • Arkitektur og arealoptimering.
Materialevalg eksteriør

I facaderne generelt arbejdes der med recesser og skyggedannelser, for at give bygningen dybde og relief. Dette opnås ved at arbejde med en lys tegl, der mures i differentierede forbandter som understreger de landskabelige bånd, som er husets bærende arkitektoniske element.

Materialevalg interiør

Generelt arbejdes der med materialerne ud fra et bæredygtighedsprincip, hvor materialer der patinerer smukt og som er hårdføre overfor slid, prioriteres frem for de mere konventionelle materialer med en kortere levetid.

Det er vores erfaring fra andet skole- og institutionsbyggeri at særligt vægge og gulve slides hårdt og set i det perspektiv har vi valgt, så vidt muligt at arbejde med flader der i højere grad tåler slid.

 

Projektets mission

Det nye Skolecenter Jetsmark skaber et hus, der som bygning på én gang er en samlende og identitetsskabende kulturinstitution for området, samtidigt med at huset bliver midtpunkt for den nye bypark, der binder nærmeste byer sammen omkring det nye samlingspunkt.

Foto: Fotograf Johny Kristensen