Billede af de gamle kasernebygninger

Thors Have

Projekt navn

Thors Have

Bygherre

Thors Have A/S (Jensen Gruppen)

Lokation

Danmark, Odense

Tidsperiode

2020 til 2022

Nøgletal

Omfang: 71.000 m²
Ydelse: Bygningskortlægning, nedrivningsprojekt, geoteknisk og miljøteknisk rådgivning, §8 og §19 ansøgninger, risikovurderinger og miljøtilsyn
Fag: Bygningsundersøgelser, geoteknik samt miljø (jord- & grundvand)

Gamle kasernebygninger skal skabe et levevenligt byområde på tværs af alder og sociale grupper

Området omkring Thors Have har tidligere været et militærdepot og garageanlæg, men længe stået uberørt. Derfor blev der sat skub i videreudviklingen af området, der skal være med til at styrke Odenses grønne identitet.

Byudviklingen Thors Have indeholder i alt 71.000 m2 grund, som er opdelt i ni byggefelter, hvor der skal bygges ca. 400 nye boliger.

Bygningsundersøgelser og nedrivning

Forud for nedrivningsarbejdet er der foretaget bygningsundersøgelser for miljøskadelige stoffer som PCB, tungmetaller, olie, asbest m.v. i samarbejde med Tscherning A/S. En del af undersøgelserne omhandlede borekerne prøver for vurdering af udbredelse af skadelige stoffer i den høstbare beton.

Mere en 90 % af materialerne fra de gamle nedrevne kasernebygninger er blevet genbrugt. Disse materialer er blandt andet blevet brugt på udearealerne i området. Meget af materialerne fra bygningerne er beton. Denne beton er blevet knust, og skal anvendes som bund i de nye veje på området.

Jord og grundvandsundersøgelser samt geotekniske undersøgelser

Det gamle kaserneområde var delvis kortlagt som forurenet og der var mistanke om forurening i de ikke undersøgte områder, fx under bygninger og smøregrave, ved oplag/ parkering af militærkøretøjer m.v. Der er udført miljøundersøgelser af jord og grundvand efter aftale med miljømyndighederne ved alle potentielle forureningskilder. Der er udført risikovurdering og oprensning af forurenet jord i de forurenede områder med det formål at få udtaget ejendommen af forureningskortlægningen og frigivet byggefelterne til boligformål.

Geotekniske undersøgelser og tilsyn

Der er foretaget geotekniske undersøgelser for byggemodningsentreprisen og geoteknisk kontrol med afrømningsniveau og indbygning af sandpude i de første byggefelter.