Modernisering af Sjællandsparken – fra nedslidt boligområde til fremtidssikrede familieboliger
Renoveringen af Sjællandsparken er et af Herning Kommunes største boligfornyelsesprojekter og har løftet en ældre bebyggelse fra 1958 til et moderne, energirigtigt og tidssvarende boligområde. Norconsult har været totalrådgiver på projektet og haft ansvar for både arkitektur, ingeniørydelser, beboerinddragelse og byggeledelse.
Et sundere og mere tilgængeligt hjem for alle generationer
Renoveringen giver beboerne et markant bedre indeklima, lavere energiforbrug og mere trygge omgivelser. En tredjedel af boligerne er ombygget til tilgængelighedsboliger med elevator og nye svalegange, så ældre og gangbesværede kan blive boende i området.
Indvendigt har boligerne fået nye køkkener, badeværelser, bedre lydisolering og nye installationer, hvilket skaber en langt højere brugskvalitet i hverdagen.
Løsninger i projektet
Renoveringen af Sjællandsparken omfatter en fuld opgradering af både bygninger og installationer. Tagene er udskiftet og forsynet med et større solcelleanlæg, mens nye facader, vinduer og døre giver bedre isolering og et sundere indeklima. Boligerne har fået nye el- og VVS-installationer, balanceret ventilation og kloakseparering, så driften fremtidssikres. Indvendigt er køkkener og badeværelser fornyet, lydforholdene forbedret, og planløsningerne optimeret – blandt andet gennem etablering af tilgængelighedsboliger med elevator og nye svalegange. Udvendigt er der tilføjet nye altaner og terrasser, og udearealerne er opgraderet med bl.a. renoverede garager og molokker. Samlet set skaber løsningerne et moderne, energieffektivt og langt mere brugervenligt boligområde. Norconsult har derfor varetaget en tæt og løbende beboerproces, hvor information, dialog og varsling har været centralt. Gennem workshops og kontinuerlig kommunikation blev beboerne inddraget i de nødvendige beslutninger, og dette samarbejde har været afgørende for projektets succes.
Projektets mission
FællesBo ønskede at fremtidssikre en nedslidt boligafdeling og skabe attraktive, energivenlige og funktionelle boliger, som både nuværende og kommende beboere har lyst til at blive boende i. Målet var at gennemføre en helhedsrenovering, der både forbedrede tilgængeligheden, sænkede drifts- og energiforbruget og løftede den generelle boligkvalitet. Samtidig skulle udearealerne opgraderes, og beboerne skulle opleve en tryg og tydelig proces med god dialog undervejs.