Med formålet "hver dag forbedrer vi hverdagen" som vores løfte til os selv, kunder, samarbejdspartnere og omverden søger vi dig, der tør udfordre etablerede sandheder - som også er optaget af at finde nye, smarte, mere effektive og mere bæredygtige løsninger.
Derfor er vi altid interesseret i nye og engagerede medarbejdere, som vil være med, og du velkommen til at kontakte en af vores afdelingsledere for at høre mere om mulighederne inden for dit fag.
Hos os vil du komme til at bidrage til nogle af de mange store og små opgaver og udfordringer, vi løser hvert år. Gennem vores rådgivning er vi en vigtig samfundsbygger, og vores rådgivning påvirker hverdagen og omgivelserne, hvad enten det handler om at anlægge en ny vej, bygge en skole, tegne en bydel eller rehabilitere en gammel bygning. Vi er derfor optaget af, at der ved valg af løsninger tages hensyn til samfundets sårbarhed og funktionalitet. Vi skal også have den bedste ekspertise inden for bæredygtighed, miljø, sikkerhed og beredskab.