Moderne skole bliver lokalområdets samlingspunkt
Gennem TRUST, det strategiske partnerskab med Københavns Kommune, har Norconsult som rådgiver bidraget til at forene bygherres visioner for den nye bygning og udvidelsen af Skolen i Sydhavnen.
Projektet omfattede et nyt skole- og institutionsbyggeri på Teglholmen, der skabte rammer for både områdets yngste børn i en ny daginstitution og de ældste elever i en ny udskolingsafdeling.
Skole med behov i centrum
For at understøtte forskellige behov er der skabt to markant forskellige fælles udearealer, som begge tager afsæt i begrebet vækst. Skolen er placeret i de nederste etager med urbane læringsmiljøer og fælles opholdsarealer, mens daginstitutionen er fordelt på de øverste etager med egne udearealer på flere niveauer.
Løsninger i projektet
I stueetagen, som kaldes ByLab, er der skabt et nyt læringsmiljø med lege- og læringsøer, der forbinder skolen med byen omkring den. Bygningen er løftet op på søjler, så der skabes et åbent byrum under den. Her kan de ældste børn både være aktive, mødes med andre og finde ro til fordybelse i de grønne omgivelser.
Daginstitutionen er fordelt på to etager med udeområder på tre niveauer. Områderne kaldes Væksthaverne og bindes sammen af en stor pergola, hvor slyngplanter med tiden vokser op og gør udearealerne grønnere og mere indbydende. Det skaber et trygt og inspirerende miljø for børnene.
På taget er der indrettet et varieret og legende uderum til daginstitutionen. Her vokser beplantningen gennem de forskellige niveauer og skaber en grøn ramme om leg og læring. Små stier og bakker snor sig gennem området, hvor børnene kan udforske, klatre, lege med bold, kigge i spejle og få små kig ud over byen omkring dem.
Projektets mission
Visionen for projektet er at skabe en bygning, hvis udformning, disponering og materialeholdning understøtter både de yngste børns behov for leg og udforskning og de ældste børns behov for læring og udvikling.