Grønnegården

-

Hasseris Boligselskab ønsker at fremtidssikre og udvikle Grønnegården, som er et meget tidstypisk eksempel på alment byggeri fra 1970'erne. Målet er nu kommet endnu tættere på, da renoveringen af Grønnegården er godt i gang.

Bygningerne er typiske for 70’erne og fremstår som systembyggeri i to og tre etager i betonelementer med minimal isolering. Den overordnede situationsplan er vellykket, men gaderummene og de grønne rum mellem husene trænger til modernisering, ligesom de grønne områder mangler fornyelse og aktivitetsmuligheder for beboere i alle aldre.

KAAI er med deres erfaring inden for netop helhedsplaner og renovering for alment boligbyggeri valgt som totalrådgiver. De har således leveret en helhedsplan for området og er enige om, at Grønnegården har mange velfungerende boliger i et attraktivt område.

Bygningernes fysiske tilstand var for ringe i forhold til dagens standard. Renoveringen vil give en attraktiv og bæredygtig boligbebyggelse med varierede boligtilbud, som lever op til fremtidens krav for energi, og som skaber smuk arkitektur og identitet både i bebyggelsen og udadtil mod omgivelserne.

Omkring en tredjedel af boligerne skal fremover være tilgængelighedsboliger, hvor alle uanset handicap kan bo. Planen er at etablere størstedelen af disse boliger i stuelejlighederne, ligesom der også etableres elevator i to af bygningerne med tre etager, så der opstår et varieret udbud.

Renoveringen af Grønnegården skrider frem og der dannes allerede nu et flot billede af hvordan det endelige resultat kommer til at se ud.

​Renoveringen af Grønnegården forventes færdig efteråret 2018.

 

Fakta

  • Bygherre: Hasseris Boligselskab, afd. 5
  • Beliggende: Aalborg
  • Størrelse: 447 boliger
  • Entreprisesum: 500 mio

Kontaktperson

Profilbillede av Jens Kærsgaard
Jens Kærsgaard
Afdelingsleder